torsdag , 5 november 2026
Forside MEDIER & MENINGER Efter uroligheder i Frankrig: Synoptik inviterer den danske journaliststand til gratis synstest
MEDIER & MENINGER

Efter uroligheder i Frankrig: Synoptik inviterer den danske journaliststand til gratis synstest

KØBENHAVN: Brillekæden Synoptik inviterer nu hele den danske journaliststand til en frivillig og gratis synstest. Det sker efter at brillekæden har erfaret, at rigtigt mange journalister lider af dårligt syn.

– Vi vil rigtig gerne hjælpe journalisterne med at se verden, som den er, siger marketingdirektør Bettina Strand, der tilføjer:

– Og så forventer vi naturligvis også at sælge en masse briller.

Synoptik fik idéen efter at have fulgt danske avisers og TV-stationers dækning af den seneste tids massive uroligheder i Frankrig.

Medierne har langt hen ad vejen beskrevet begivenhederne som franske gymnasieelevers fredelige protester mod dårlige undervisningsforhold, mens billeder af maskeklædte uromagere, brændende biler og omfattende ødelæggelser vendt imod det franske samfund som helhed har vist en ganske anden virkelighed.

– Vi er ikke eksperter i franske samfundsforhold, men vi undrer os over, at journalister så noget andet, end alle andre kunne se, siger marketingdirektøren.

Synoptik har længe haft mistanke om et betydeligt uudnyttet marked blandt journalister.

– Vi har tidligere observeret tilfælde af tunnelsyn, reduceret dybdesyn, moralsk dobbeltsyn og blinde pletter i medierne. Men omfanget af synsproblemer overrasker os alligevel, siger marketingdirektøren.

Brillekæden understreger, at synstesten er frivillig, og at journalister med klarsyn, hvoraf der trods alt forventes at være et lille segment, også er velkomne.

SATIRE – NYHEDER FRA EN VERDEN PÅ HOVEDET

Se andre nyheder

MEDIER & MENINGER

Afsløring: Svend Brinkmann er første dansker til at bestille Roadster

AALBORG – Professor, forfatter og samfundsdebattør Svend Brinkmann er den første dansker...

MEDIER & MENINGER

En kvæstet og flere besvimede ved foredragsaften i Janderup

JANDERUP – En foredragsaften med sikkerhedspolitisk ekspert Peter Viggo Jakobsen i Aktivitetshuset...

MEDIER & MENINGER

TV 2 ansætter journalist, der kan stave

ODENSE – I et nybrud, der kan vise sig at blive epokegørende...